At vokse op i Schweiz — og hvad det gør ved én

Vi havde alt vi skulle have

Min familie var ikke rig. Lad mig sige det direkte. Vi voksede op i beskedne kår — men vi manglede ingenting af det der tæller.

Min far voksede op i en tid og en kontekst hvor de basale fysiske behov ikke altid var til stede. Det formede ham. Og det formede hans ambition for os børn: at vi aldrig skulle mærke det han havde mærket. Han og min mor har arbejdet hårdt — begge to — for at skabe et stabilt og godt fundament for vores familie.

Det er ikke en fattigdomshistorie. Det er en disciplinhistorie.

Gartneriet om morgenen

Jeg voksede op i et gartneri i Heimenschwand, ved Thun. Bjergene var ikke kulisse — de var baggrund for hverdagen. Om morgenen var der arbejde. Der var forventninger. Der var en naturlig rytme i tilværelsen som ikke diskuterede sig frem til — den var der bare.

Jeg lærte tidligt at ting kræver noget af en. At natur og mad og hjem ikke bare opstår. At man er en del af noget større end sig selv — sin familie, sin by, sit kanton.

Hvad disciplin betyder på schweizisk

Disciplin er et ord der klinger negativt på dansk. Det lyder som straf, som kontrol, som det modsatte af frihed.

I min opvækst betød det noget andet. Det betød at man fulgte op. At man planlagde. At man ikke ventede på at nogen reddede en — man sørgede selv for at tingene virkede.

Mine forældre lærte os at have en plan for fremtiden. Tidligt. Ikke for at vi ikke skulle nyde barndommen — men fordi respekt for fremtiden er en del af respekten for sig selv.

Hvad jeg ser i Danmark som er anderledes

Jeg er forsigtig her. Fordi jeg sammenligner to generationer, ikke to lande. Schweiz i 1980'erne og Danmark i 2020'erne er ikke en fair sammenligning.

Men jeg ser noget i den kultur jeg har levet i 27 år, som jeg ville beskrive som en svagere forventning til det individuelle ansvar. Sabbatår er ikke noget man overvejer — man tager dem, og gerne flere. Det er der ikke noget i vejen med. Men det afspejler en grundlæggende forskel i hvad man ser som statens opgave kontra individets.

Det er ikke en kritik. Det er en observation.

Hvad det har gjort ved mig som ingeniør

Jeg er ingeniør. Jeg tænker struktureret, analytisk, konkret. Jeg tror at den måde at tænke på ikke kun er faglig — den er kulturbetinget. Den schweiziske præcision, den grundige tilgang, idéen om at man gør tingene ordentligt første gang.

Til min lille datter

Min yngste datter er snart to år. Hun vokser allerede op med tre sprog — dansk, bulgarsk og schweizerdeutsch. Når jeg tænker på at flytte tilbage til Schweiz, tænker jeg delvist på hende. Ikke fordi Danmark er et dårligt sted at vokse op — men fordi jeg tror hun vil have gavn af den ramme jeg selv fik. Nærheden til naturen. Forventningen om deltagelse. Et samfund der tager én seriøst som individ.